Pastasalat med persillepesto

Til 4 personer
Ingredienser
Pasta
30-40 små tomater
Olivenolie
Salt og peber
Pesto:
1 stort bundt persille
Olivenolie
½ fed hvidløg
15 pinjekerner
Ca. ½ dl parmesanost
Ti af de bagte tomater
Salt og peber
Fremgangsmåde
Skær tomater over på midten, pensl med olivenolie og krydr med salt og peber. Bag dem i ovnen ved 130 °C i ca. 2 timer, til det meste af væden er væk.
Lav en pesto af persille, olivenolie, hvidløg, pinjekerner, parmesanost, tomater, salt og peber.
Kog din favoritpasta og bland med pesto og friskhakket persille. Pynt med bagte tomater.