Lakseportioner i estragonsauce

Til 10 personer
Ingredienser
10 lakseportioner á ca. 150 g
350 g gulerødder i strimler
350 g persillerod i strimler
350 g porre i strimler
150 g smør
Saften af 1 citron
Estragonsauce:
1 l fiskefond
1-2 spsk. dijonsennep
1 l fløde
3-4 spsk. tørret estragon
evt. maizena eller smørbolle til jævning
Pynt:
Friske estragonblade
Fremgangsmåde
Gulerødder, persillerødder og porre dampes i smør i ca. 2 minutter.
Lakseportionerne lægges i en smurt bradepande, grøntsagerne lægges ovenpå, og fiskefonden tilsættes sammen med halvdelen af estragonen, hvorefter det simrer under låg i ovn i ca. 10-12 minutter ved 170 °C (laksen bør have en kernetemperatur på max 55 °C).
Laksestykker tages op og holdes lune. Fonden tilsættes fløde, dijonsennep og resten af estragonen, jævnes evt. en smule, smages til med salt og peber samt en klat koldt smør.
Laksestykkerne anrettes i fad eller på tallerken med grøntsagerne ovenpå og til sidst saucen – pyntes med friske estragonblade.