Kartoffelsalat i mild sennepsmarinade

Til 8 personer
Ingredienser
1 kg kogte nye kartofler
2 spsk. mild Dijonsennep
2 æggehvider
2 spsk. hvidvinseddike
3 dl vindruekerneolie
2 bnt. hakket frisk basilikum
Salt og peber
Fremgangsmåde
Pisk æggehviderne, sennep og eddike med olie (lidt ad gangen til det får en cremet konsistens).
Smag derefter til med salt, peber og den hakkede basilikum. Brug ikke for meget og ikke for stærk sennep – den skal afbalancere med basilikum-aromaen.
Vend de skiveskårede kartofler i marinaden.
Pynt med friske basilikumblade.