Det er en af de dage, hvor vinden ikke rigtigt får fat. Fat i den karismatiske duft af tyggegummi, en sødlig fusion af både mentol, frugt og gummi, der siver op fra de store skorstene på fabriksområdet nord for Vejle. En duft, de fleste beboere og pendlere fra Trekantområdet har oplevet fra tid til anden i deres fart på den jyske motorvej blot 500 meter derfra. Den stolte tyggegummifabrik, oprindeligt stiftet tilbage i 1915 som en karamelfabrik, blev først i 1927 til en tyggegummifabrik under navnet Vejle Tyggegummi. Et domicil, de fleste af os nok kender bedst som DANDY. I dag er vi på besøg hos ét af datterselskaberne, Fertin, der udvikler tyggegummiprodukter til BtB markeder og bl.a. er leverandør af nikotin-tyggegummiet Nicotinell.

I entréen bliver man mødt af montrer med tyggegummipakker, som de så ud, da vi var børn. Et nostalgisk gensyn, der samtidig vidner om en virksomhed, der har mange år på bagen. Vi bliver også mødt af kunst. På væggene, på gulvet, i loftet, på gangene og såmænd også uden for bygningerne i de grønne oaser. Mens vi nærmer os køkkenet i den anden ende af bygningen, må vi nøgternt konstatere, at her går man meget op i rammer, indretning og kunst. Man fornemmer sjælen.  Og farverne.

Der møder os et smil og en latter, der helt overdøver den foodprocessor, der buldrer derud af i fuld gang med at lave frisk pesto af persillerester fra dagen før. Vi er i køkkenet hos Maj og Lone. Begge uddannede køkkenassistenter, begge ansat i en del år hos arbejdsgiveren i Vejle – helt præcist otte og tolv år. Og begge fuldstændigt passionerede omkring deres arbejde. Styring af køkkendriften. Og det har de ikke tænkt sig at lave om på. Hvis det altså står til dem, for det har det ikke altid gjort. Førhen var kantinen udliciteret, men en fandenivoldskhed og vilje hos de to piger skinnede alligevel så meget igennem, at de for et par år siden igen fik lov at prøve selv. Helt selv. Og der er de endnu.

En stærk kultur

På gulvet i kantinen vrimler det med ansatte i et stort samsurium af fabriksfolk, håndværkere, funktionærer og udenlandske gæster.  Alligevel hersker der en vis ro og en ualmindelig god stemning på stedet. Dialogen mellem gæsterne og de to piger kører på fuld blus. Der bliver talt om alt mellem himmel og jord, og alle 150 bespisende er på fornavn. Gennemtrængende er den gode atmosfære. Hele vejen igennem. Man fornemmer virkelig noget specielt på stedet.

-Arbejdsmiljøet her på stedet er helt fantastisk. Alle er på en eller anden måde på lige fod uanset rang og anciennitet. Sådan har det været i alle de år, jeg har arbejdet her. Der hersker en meget stærk og bærende kultur i virksomheden, fortæller køkkenleder Maj Jørgensen.

Virksomheden, der har været familieejet, siden den blev stiftet, fylder næste år 100 år. Man hører ofte, at både kultur og værdier er særligt nære i netop familieejede virksomheder. Måske der er noget om devisen. Ved ét af bordene falder jeg i snak med to studerende, der de næste godt tre måneder gennemgår et virksomhedsforløb sideløbende med deres uddannelse som produktionsingeniører. Det er den ottende virksomhed, de er ude ved, alligevel er der noget helt specielt ved stedet her. Som studerende bliver man betragtet på akkurat lige fod med funktionæransatte i huset. Der stilles krav, bevares, men man bliver taget i mod på en helt særlig måde og føler sig hurtigt som en del af virksomheden.

Når arbejdsglæde smitter

Tilbage i køkkenet glider tingene bare. De to køkkenassistenter taler konstant med hinanden sideløbende med, at hænderne snitter savoykål og fylder opvaskemaskinen. Næsten som et ægtepar. Kendetegnende er i hvert fald en iøjnefaldende god rytme, begge kender hinandens plads. Og hinandens værd.

-I virkeligheden tænker vi meget ens. Derfor glider tingene så nemt her ude i køkkenet, også selvom vi har rigtigt travlt. Jeg tror, det er vores arbejdsglæde, der smitter. Og vores trivsel. Det sker nærmest aldrig, at vi har problemer indbyrdes, vi er ret gode til at få renset luften med det samme og få meldt ud, hvis der er noget, der går os på, fortæller Maj.

Rigtigt mange køkkener har problemer med arbejdsglæden. Og med trivsel. Mange kæmper også med et dårligt psykisk arbejdsmiljø, og ofte går det så meget ud over motivationen, at hele køkkenet næsten modarbejder hinanden. Det handler om rammerne. Rammerne til at kunne agere og udføre sit arbejde i et miljø, hvor der både er tillid til hinanden, åbenhed og klare linjer. Hos Fertin er det præcis den fornemmelse, man får, når snakken falder på, hvorfor de to piger trives så godt på jobbet. Men det handler også om respekt for hinanden og hinandens arbejdsområder. Uanset rang og historik.

-Vi spiser altid først, når størstedelen af gæsterne har været igennem. Så sætter vi os med drengene fra kedelhuset og håndværkerne og får frokost. Der er i det hele taget ingen faste pladser eller grupperinger i kantinen, alle mænger sig med hinanden på tværs af faggrænser og nationaliteter. Vi har stor respekt for hinandens faglighed her i huset, der hersker en form for ligeværdighed overalt, fortæller Lone.

Tilbage i køkkenet melder en ivrig og lidt forvirret mødeleder sig på banen. En stor gruppe gæster skal pludselig køre lidt tidligere til lufthavnen end først antaget, der skal gerne trylles frokost til dem på fem minutter. Og det bliver der. I løbet af ganske få minutter kan mødeleder gå fra køkken med dampet laks, stuvet spinat akkompagneret af et varieret udbud af salater og hjemmebagt brød. Alting glider i køkkenet, der er ingen kaos at spore overhovedet. Alt imens mødelederen bliver serviceret, hældes der hjemmelavede krydderolier op på flasker til salatmenuen. Det kører som smurt i olie.

Et køkken med kun to ansatte til at servicere over 150 bespisende gæster, møder og arrangementer synes umiddelbart at være en skrøbelig konstellation. Med sygedage, fravær og skiftende belægning i kantinen skal der ikke megen fantasi til at forestille sig et kaos af rang fra tid til anden. Men ikke her. De to piger har så at sige ingen sygefravær, faktisk kan de slet ikke huske, hvornår der sidst har været ringet efter en vikar. Det handler om trivsel. I en virksomhed, hvor der er stort fokus på medarbejderne, hvor man både har fitnesstilbud, kunstforening, medarbejderforening med et hav af varierende tilbud til de ansatte og deres familier, sundhedskampagner som ”Tæl skridt” og meget, meget mere inden for væggene. For mange en selvfølge, men i virkeligheden nok mere en sjældenhed på de danske arbejdspladser. Desværre. Den særprægede trivsel mærkes også uden for væggene. Hver måned mødes de to kantinepiger nemlig med tidligere ansatte i køkkenet i deres fritid til pigehygge på byens cafeer. Heldigvis.

Fakta om Fertin

• Antal ansatte: 650 mand på 3-holdsskift
• Primært forretningsområde: Medicinsk tyggegummi
• Er en del af Bagger-Sørensen koncernen, som også omfatter Gumlink A/S med joint venture i Tyrkiet.

Læs mere på Fertin.com