Afholdte arrangementer

JDE Professional Bowling Cup 2017.

Fredag d. 27. januar kl. 18.00 rullede de første bowlingkugler med kurs mod de forsvarsløse kegler forenden af banerne hos Seaport. Dette var vanen tro startskuddet på FKK Nordjyllands forårsarrangementer. I en times tid blev der kæmpet bravt om den ærefulde pokal, sponseret af Bjarne Werner, JDE Professional. Som altid sørgede Bjarne for, at ingen under den drabelige dyst, skulle gå ned på grund af væskemangel. Efter matchen bød Jess Bak, direktør hos BC Catering Aalborg os alle velkommen i hyggelige omgivelser på restaurant Buffalo.  Jess glædede sig over den herlige sociale atmosfære der altid hersker, når kantinefolket samles. Han kunne oplyse at denne aften var nr. 21 i rækken af bowlingdyster. Sultne gik vi ombord i forretten og snart gik snakken lystigt de 2 borde iblandt. Enhver dyst har jo som bekendt en vinder og Bjarne udløste spændingen med først at overrække Jan Andersen en pokal til evigt eje. Han har de sidste mange år suverænt indtaget 1. pladsen. I år måtte han dog vige pladsen til Mogens Johansen, konsulent hos BC, der fik en skinnende guldmedalje hængt om halsen.  En flot 2. plads men dog vandrepokalen gik p.g.a. ”bc – inhabilitet” til Rasmus Skovbjerg Bronzemedaljen nappede Jan Andersen. Et stort tillykke til de tre dygtige vindere. Bjarne havde som sædvanlig trøstepræmier med i godteposen, som blev udtrukket ved lodtrækning. Efter præmieoverrækkelsen fortsatte aftenen med mere lækker mad, liflige vine, kaffe og masser af snak og hygge.

KL Nordjylland retter en stor tak til Bjarne Werner, JDE Professional for sponseringen af alt vedr. bowlingcup’en samt trøstepræmier. Ligeledes rettes en stor tak til Jess Bak, BC Catering Aalborg for sponsering af den lækre menu med liflige vine samt kaffe med mere. Tak til JDE Professional og BC Catering Aalborg for jeres altid beredvillige flotte sponsorskab. Bestyrelsen retter sluttelig en personlig stor tak til Bjarne Werner samt Jess Bak og hans tro væbnere fra BC for deltagelse i en hyggelig aften.

__________________________________________________________________

Marts 2016

Referat fra generalforsamling  ØST 15. Marts 2016 hos Løgismose
Tilstede var: Hanne, Helle, Ina, Bodil, Anette, Hanne og Camilla.
Vi mødtes kl 15.45 og fik en super rundvisning af Ole Salomonsen i Løgismoses lækre butik og vi fik også den gode historie om Løgismose fra de svarede midt i 60érne og til nu, hvor de har slået sig sammen med Meyer, laver mælkeprodukter til Netto ( ikke blot økologisk men nu også anbefalet af dyrenes beskyttelse)
Til selve generalforsamlingen fik vi serveret te, kaffe, og de skønneste chokolade påskeæg.

DAGSORDEN
Formandens beretning:
Meget kort fortalt så har vi afholdt to arrangementer. Haugengruppen bød på vinsmagning i efteråret. Det var et fint og smagfuldt arrangement  og så har vi besøgt Supermarco.
Vi blev budt velkommen af Jørn med liflige prosecco bobler og efter en rundvisning i de flotte nye lokaler, blev forkølet med dejlige pølser, pasta, tomat og vin. Vi må ikke glemme den helt forrygende mozarella BURETTA- en flødemozarella.
Vi fik mulighed for at købe ind efter maden og det var dejligt.

REGNSKAB. : Regnskabet blev godkendt- budgettet ser umiddelbart godt ud, og det skyldes at der har været meget få arrangementer  med egenbetaling.
Regnskabet sender Camilla til Lene.

Forslag fra salen: der kom en masse gode forslag til kommende arrangementer: Besøg hos Meyers eddike, besøg hos il Fornario, besøg hos Wally and Whitz og gentagelse af vinsmagning hos Haugen.
Følgende er arrangeret: Besøg hos Meyers eddiker, torsdag den 8. sept.
Andreas Haarder vil vise os rundt og vi skal smage ikke bare dejlige eddiker, men også se røgovnen og smage charcutteri.
Vi mødes kl 17. der er egenbetaling på 100 kr. For medlemmer.

Vi skal besøger Il Fornarios nye bageri. Onsdag 16.november mødes vi på Kirstinehøj 46 i Kastrup  kl. 15.00 og så skal vi se det nye bageri og smage på en masse godt. Il Fornario bor sammen med Trianon så kvaliteten kan næsten ikke blive bedre.
Haugen Gruppen afholder vinsmagning i løbet af efteråret. Datoen er endnu ikke på plads. Der kommer en mail til medlemmerne, når Camilla har aftalen i hus.

Besøg hos vingummi producenten Wally and Whitz.
Camilla har taget kontakt til Wally and Whitz der ligger i Lejre.
Håber på et efterårsarrangement og vender tilbage på mail, når der er noget nyt.

ØKOLOGI
:Camilla fortalte om Økologisk Landsforenings nye “ben” nemlig afdelingen
for storkøkner. her kan vi få al den rådgivning og sparring vi har brug for.

Forslag til generalforsamling 2017.
Datoen skal ligge inden årsmødet, så det bliver INDEN uge 7.
Der er ønske om et tema om økologi i forbindelse med generalforsamlingen.
Bestyrelsen vender tilbage, når der er valgt dato og oplægsholder.

Dette var ordene fra årets generalforsamling.
Bestyrelsen ser frem lidt større tilslutning til efterårets arrangementer.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Og
Camilla Jølver

 

November 2015

Besøg hos TV MIDT/VEST i Holstebro

Så var det tid for sidste arrangement inden jul og denne gang lykkedes det da at få lidt flere folk fra huse og det var dejligt.

Vi besøgte TV MIDT/VEST i Holstebro og det var vist en succes….

Vi startede allerede kl 17.30 med dejligt og flot smørrebrød, øl og vand.

Lone, som er kantineleder på 6. år fortalte lidt om hendes arbejdsgang til at starte med.På TV MIDT/VEST er der ca 90 ansatte og et sted mellem 15-60 personer til frokost. Der er ikke 2 dage, som er ens udover Lone starter kl 8.30 og arbejder til hun er færdig. Det svinger også dag for dag, for ingen ved, hvor mange der er hjemme og hvem der er i marken. Fredag er fast fridag og de ansatte sørger selv for frokost.

Lene Christensen som er gammel studievært skulle være vores rundviser og vi begyndte i deres nye afdeling/tilbygning, som kun er 2 år gammel og har kostet ikke mindre end 20 mill kr, hvoraf halvdelen af beløbet kommer fra deres støtteforening. Det er rigtig flot!!!

Vi blev vist ind i “Medietanken”, som de kalder den. Det er simpelthen den flotteste biograf,vi har set længe. Sikken en lyd der var og en skærm/lærred på størrelse med ?

TV MIDT/VEST startede for 26 år siden med Iver Brændgaard som direktør og det er han også den dag i dag. TV MIDT/VEST er kendt for at være en fantastisk arbejdsplads med god arbejdsånd og alle ansatte har bopælspligt i det område, som TV MIDT/VEST sender i og det vil sige de gamle Viborg/Ringkøbing Amter.

TV MIDT/VEST sender nyheder 5 gange i døgnet og derudover har de deres egen kanal, som hedder MOKKA.

En kanal, hvor de laver deres egne programmer-gerne med input fra lokale borgerer. De mest sete og populære programmer bliver solgt til de andre lokal-stationer. TV MIDT/VEST har bl.a et stort samarbejde med TV NORD.

Så blev kl 19.30 og de lokale nyheder skulle i luften og der sad vi så i de dejlige biografstole og kiggede med.

Derefter var der rundvisning på hele stationen. Vi så både de nye og de gamle lokaler, hvordan de lavede TV bare for 2 år siden og så hvordan det hele gøres i dag.

Vi sluttede af med kaffe og kage og formand Lenes helt egen form for julelotteri.

Tak til TV MIDT/VEST for rundvisning og alle de fremmødte.

Glædelig Jul og Godt Nytår til jer alle fra bestyrelsen i KL MIDT/VEST.

P.B.V.  JANNI

 

P.S. Det eneste vi ønsker os til jul er lidt flere medlemmer til vores arrangementer……

 


Oktober 2015

Sundere livsstil hvem kunne ikke ønske sig det?

IMG_0405FKK / Fyn`s medlemmer fik denne mulighed. Der var mødt 30 forventningsfulde kvinder og 2 mænd op til dette.

Det blev afholdt hos Kent på Nordfyns gymnasium, hvor Kent til at starte med fortalte lidt om sin kantine og vi så hans meget flotte transportable køkken-vogn, som han tager ud med til store arrangementer. I vognen er der alt hvad man skal bruge ovn – opvask – kogeplader og kølerumskapaciteten har han så i små trailere også lige til at tage med.

Kent havde lavet et lækker tapas-anretning til os samtidig med at

Signe Rønnebro kom med sit foredrag

Fif til en sundere livsstil

Hun havde rigtig mange gode indput til området, se bl.andet her

 

  • Sund fordøjelse, glad tarm og naturligt vægtab

–     Hvad er god fordøjelse

–     Mad som medicin

–     Cellefedt og dellefedt samt transfedt

–     Mindfulness – at leve og spise med fuld opmærksomhed.

 

Vi tror alle, at det at gabe er ”uhøfligt” men det er systemet der bare lige slapper af.

Et godt fif er bl.andet, at om morgenen at strække godt ud og et kold bad er rigtig god for kroppen.

Et godt grin er altid godt, men det er det så sandelig også for kroppen.

Det er et foredrag som har så meget at give af, så det er svært at skrive det hele, men søg på Signe Rønnebro (også på facebook), så får du hendes hjemmeside op, hvor du også kan tilmelde

Dig hendes kurser/hjemmeside.

 

Kent synes så også lige, at vi skulle have lidt mad til at gå hjem på, så her serverede han

Kalvetykstegsfilet hertil

Marinerede gulerødder, broccolisalat, rødkålsalat, rodfrugter samt pom.anna.

(Han havde dog sparet på sovsen, nu når det var et foredrag om sundere livsstil).

Vi vil fra FKK-Fyn sige mange tak til Kent fordi vi måtte være hos ham samt tak til

BF oks            der havde sponseret kalvetykstegsfilen

Hørkram       der havde sponseret vinen samt alt til salaterne.

 


27. august 2015

Foredrag af Mejnerts Mølle, SalatTøsen og Green Menu Planner

foredrag-salat-tøsen-mejnerts-mølle-greenmenuplannerTorsdag den 27. august havde vi det første arrangement efter sommerferien.

Arrangementet blev afholdt i kantinen ved Helle Larsen på Interacoustics i Middelfart, i helt nybyggede virksomhedslokaler, som blev taget i brug sidst i juni.

Eftermiddagen startede med Mejnerts Mølles historie, som startede i 2005 af Anne og Niels Mejnerts. Melet bliver stenkværnet på gammeldags manér på egen mølle. Der var bagt brød som vi fik smagsprøver på. Produkterne fra møllen kan købes i lokale dagligvarebutikker, desuden kan erhvervskunder bestille hos engrosfirmaer.

Mette Løvbom også kendt som SalatTøsen var vores næste foredragsholder den dag.

Mette har lavet hjemmesiden SalatTøsen, som mange af os har gavn af i hverdagen. Mette fortalte om hendes passion for mad, som startede helt fra barndommen med god hjemmelavet mad af gode danske råvarer i sæson, en lille urtehave og ungdommen på Martha kursus.

Mette arbejder i øjeblikket på en salatbog, som er på gaden foråret 2016. I bogen er der inspiration til salater, dressinger, marinader, knas, knæk og drys.

Hvordan arbejder Mette med salater? Farver, form, foredrag-salat-tøsen-mejnerts-mølle-greenmenuplanner1smag, knas, overraskelse og forførelse. Og gerne som erstatning for noget af al det kød vi serverer og spiser.

Vi afsluttede med en præsentation af Green Menu Planner.

Som kunde hos AB Catering og BC catering får du med Green Menu Planner adgang til et unikt, inspirerende værktøj med mere end 3000 opskrifter. Green Menu Planner hjælper dig med menuplanlægning, overblik over ernæring, økologi og økonomi. Du kan også bestille dine vare direkte hos din faste leverandør.

Vi sluttede dagen af med tre lækker salater lavet af Mette Løvbom og noget super lækkert kød sponsoreret af BC Catering.

Tak til Ronni og Kasper fra BC Catering Odense.

Royal Unibrew havde sponsoreret øl og vand

Vi takker Helle mange gange for lån af hendes kantine og køkken

 


 

27. august 2015

Besøg hos Chili Bjarne

Sommerferien er slut, og det betyder, at den hårde kerne fra FKK Midt/Vest har lagt ud med lidt chili-smagning hos Bjarne Højlund i Videbæk.

Bjarne er oprindeligt uddannet it-mand men har altid haft en passion for planter, frø og alt inden for gartner-faget. Bjarne begyndte i 2008 i det små med at dyrke lidt chili og andet inden for planter, blomster frugt og grønt. Den store passion for chili gør, at 80% af hans omsætning kommer fra chili. Alt gik så godt, der var stor interesse for salg af chili på nettet, privatsalg og til lokale supermarkeder, at Bjarne i 2010 sagde sit job op og nu har en planteskole med en ansat til udelukkende at tage sig af netsalget.

Det er forskelligt fra år til år, hvor mange forskellige sorter og planter, der plantes. Sidste år havde Bjarne 600 forskellige sorter, men i år er der kun 300 sorter i det 400 m2 drivhus.

Vi fik lov til at se drivhusene, hvor der et bestemt lys i, da chiliplanterne vokser bedst i nogle bestemte lysbølger i et bestemt antal timer om dagen. For meget lys gør planterne stressede, så de visner.

Rundt i den store planteskole var der masser af eksotiske planter, frugt og bær og alle er velkommen til “pluk-selv”

Vi kunne ikke blive ved med at udskyde “smagningen”, selvom lysten ikke ligefrem lyste ud af øjene på os! Men i gang kom vi. Det er en dårlig ide at smage på tom mave, så vi fik lidt brød forinden. Anette havde malket en ko og havde masser af sødmælk med til at neutralisere munden med efter hver chili. Og ja, mælken blev drukket…. 😉

Ikke alle var lige villige, men andre fik hurtigt røde kinder, vand i øjene og mælk i glasset. Ingen af os smagte dog den stærkeste chili.

Alle har vist hørt om Chili Klaus. Han er stor kunde ude ved Bjarne, viser det sig.

Bjarne er på nuværende tidspunkt i gang med at lave en chili-øl, og så var der også salg af forskellige marmelader, chutneyer og dressinger, som mange købte lidt af med hjem.

Mange tak til Bjarne fordi han ville fortælle og vise sin passion for chili frem for os.

P.B.V. Janni

 


 

 

28. maj 2015

Tur ud i det blå

Det sidste arrangement i dette forår var en tur ud i det blå. Vi valgte at kalde det sådan, da vi har erfaret at vejret jo ikke altid er som man gerne vil have det, og så var der ikke lovet for meget. Derfor havde vi allieret os med en hytte i Marbæk.

Vi var 15 glade og oplagte piger som havde taget vandresko og lun påklædning på og mødte op i spejderhytten i Marbæk, hvor vi så kunne spise indendørs. Der blev tændt op i brændeovnen, og da vejret var godt gik vi en dejlig tur rundt om en af søerne og rundt i skoven, og så var hytten lun da vi kom tilbage.

Vi havde dækket op med rødternede duge på bedste picnic manér og med stearinlys i massevis, så det var rigtig hyggeligt.

Så blev der serveret smør selv burgerboller med lækker salat og pålæg med diverse grønt. Det var rigtig lækkert og alle synes det var en god måde at gøre det på. Efter maden var der kaffe og hjemmebag og snakken gik lystigt et par timer.

Her skal så lyde en stor tak til AB Ribe, DK Trading og Kandi for sponsering af maden. Det var lækkert .

Alt i alt havde vi en dejlig afslutning på foråret, og vi fik ønsket god sommer og ferie til alle.

Nu glæder vi os til at præsentere endnu et spændende program for det kommende efterår, og håber på lige så god tilslutning til arrangementerne som vi har haft i foråret.

Annbritt, Anette, Anne Grethe, Jonna, Lotte og Hanne ønsker god sommer til alle og på gensyn til efteråret.

Hanne Holm, FKK Esbjerg

 


 

Skøn sommertur til Vestermølle

vestermølle

FKK Midt/vest valgte at holde deres sommertur til Skanderborg, netop den dag det ikke var regnvejr men okay vejr med lidt sol og kun lidt vind. Yes-Yes-Yes….

Denne gang skulle vi besøge Vestermølle, som ligger smukt ned til Skanderborg Sø, med den skønneste udsigt ud over marker og enge m.m.

Vi havde en hyggelig tur i bussen derned og snakken gik muntert lige indtil vi blev modtaget at vores guide Jørgen Lund Christiansen. Han kunne alligevel lukke på os. Jørgen er 73 år og formand for Møllelauget og er en af de 200 frivillige, som driver Vestermølle. Og så er velvidende på alle punkter. Han kunne årstal, for- og efternavne på samtlige børnebørn og oldebørn og på så mange personer helt tilbage, ja rigtig langt tilbage!!!

Vestermølle kan dateres helt tilbage til 1500-tallet. Den har været igennem rigtig mange ting så som oversvømmelser og mange krige, men sikke flot den er restaureret og velholdt.

Jørgen underholdt os i to timer med sin viden. Derefter mødte vi så Svend Skytte, som er møllemester. Ganske kort så vi lige, hvordan turbinen laver vand til strøm (og der kom lys), og hvordan kornvalsen og båndsaven kom i gang. Svend havde netop malet 150 kg fuldkorns hvedemel om formiddagen.

Helt ærligt så er Vestermølle bestemt et besøg værd. De har en fin hjemmeside, hvor man kan læse om alt lige fra den gamle vandturbine, som laver vand til strøm, stødhæverten, som pumper vand lodret op og de gamle bygninger, som bruges til festlokaler, hvoraf nogle er helt fredede og andre bare meget bevaringsværdige samt meget andet.

Vi sluttede dagen af med lidt at spise, et godt glas vin og kaffe til sidst. Alle fik købt mel af forskelligt art og lidt til den søde tand.

Tusind tak til Jørgen og Svend for deres tid og delen ud af al deres viden.

FKK Midt/vest ønsker alle en god sommer og håber at se rigtig mange af vores medlemmer til kommende arrangementer.

P.B.V. Janni


 

 

20. – 22. marts 2015

Årsmøde i Aalborg

Fredag den 20. marts satte mere end 80 medlemmer af Foreningen Kantine & Køkken kursen mod Aalborg til det tilbagevendende årsmøde. Forventningerne var store og smilene bredde, begivenheden, der strækker sig over hele weekenden og igennem mange år har både tiltrukket nye medlemmer og inspireret både kokke, køkkenchefer og kantineledere, er for mange et årligt holdepunkt, hvor man i fællesskab sætter fokus på faglighed, netværk og nye impulser inden for det stolte køkkenfag.

Det blev til tre inspirerende dage i det nordjyske, en fortryllende weekend fyldt med sparring og samvær. Foreningen Kantine & Køkken vil gerne takke alle for et godt årsmøde. Det har været en fornøjelse at møde så mange dejlige kolleger – og der skal også lyde et stort tak til alle leverandørerne, der bakkede så flot op om arrangementet.

FKK Nordjylland

 


 

4. februar 2015

Generalforsamling Foreningen Kantine & Køkken, Nordjyllandsafd.

Direktør hos BC – Catering, Jess Bak, samt konsulenter, Mogens Johansen og Torben Pedersen, bød lokalklubbens medlemmer velkommen. Dernæst bød formand, Jan Andersen, velkommen til den årlige generalforsamling.

1. Valg af dirigent:
Børge Christiansen.

2. Formandens beretning:
Et år med spændende arrangementer i de forskellige lokalklubber. Jan nævnte vigtigheden af at deltage i arrangementerne: Faglig udvikling samt udbygge sit sociale netværk.

Det forgangne års lederkurser havde været en succes, og han opfordrede lederne til at komme ud af busken: ”Gå til din chef og forklar, at du er pengene værd”.  Mange er tilbøjelig til at vælge fra pga. prisen.

Skridtet fra Kantineledernes Landklub til Foreningen Kantine & Køkken har ikke været en gratis omgang.

På trods af at foreningen nu optager alle, der professionelt arbejder i køkkener, har strømmen af nye medlemmer ikke levet op til forventningerne. Formanden håbede denne problematik ville blive vendt under punktet evt.
Redaktør, Mette Løvbom, opdaterer foreningens hjemmeside www.kantinen.dk samt Facebook.

Formanden sluttede sin beretning med at fortælle, at bestyrelsen glæder sig til det kommende årsmøde som afholdes i Aalborg i dagene d. 20. – 22. marts. Et årsmøde, der har været på tegnebrættet hos bestyrelsen i det sidste halve år.

Forsamlingen havde ingen kommentarer til formandens beretning.

3. Kassererens beretning:
Kasserer Gitte Vangsø fremlagde klubbens regnskab. Regnskabet blev godkendt uden kommentarer.

4. Valg:
Valg af formand: På valg: Jan Andersen. Genvalgt.

Valg af sekretær: På valg: Lene Braae. Genvalgt.

Valg af bestyrrelsesmedlem:
På valg: Karin Norrmann. Ønskede ikke genvalg.
Bestyr. suppleant Mette Pilgaard valgtes som bestyrelsesmedlem.
Anette Iversen valgtes som bestyr.suppleant.

Valg af bilagskontrollant: På valg: Steen Saaby. Genvalgt.

Bestyrelsen pr. 4. feb. 2015:

Formand: Jan Andersen.
Kasserer: Gitte Vangsø.
Sekretær: Lene Braae.
Bestyrelsesmedlem: Jytte Mortensen.
Bestyrelsesmedlem: Mette Pilgaard
Suppleant: Anette Iversen.
Bilagskontrollant: Steen Saaby.
Bilagskontrollantsuppl.: Elsa Toftelund.

 

5. Indkomne forslag:
Bestyrelsen havde ikke modtaget emner.

6. Evt.
Forsamlingen diskuterede problematikken ang. det svigtende medlemstal. Der blev fra bestyrelsens side pointeret, at foreningen nu er for alle, der arbejder med mad og ikke kun ledere. Dvs. et medlemskab giver mulighed for at deltage i alle foreningens arrangementer – faglige som sociale.

Der blev opfordret til, at magasinet Foreningen Kantine & Køkken placeres strategisk, således at det vækker nysgerrighed hos alle i køkkenet.
Der blev foreslået, at vi ved nogle arrangementer, gratis kunne invitere personer, der giver udtryk for ønske om et evt. medlemskab.
Mulighed for noget sådant skal herefter oplyses i arrangementskataloget samt reminder.

Sluttelig takkede formanden det afgåede bestyrelsesmedlem Karin Norrmann for lang og tro tjeneste – han kunne dog lige oplyse, at Årsmødet skulle overståes først, før hun kunne få lov at slippe tøjlerne.

Dirigenten afsluttede årets generalforsamling med at takke for god ro og orden.

Efterfølgende hyggede vi os med dejlig smørrebrød samt øl og vand sponseret og serveret af Jess, Mogens og Torben.

En stor tak til BC – Catering for afholdelse af dette års generalforsamling samt rundvisning i jeres virksomhed hvor hver eneste cm er udnyttet 100 %.

 

 


 

 

20. januar 2015

Generalforsamling for FKK Fyn afholdt i HF & VUC FYNS gæstekantine.

Til generalforsamlingen deltog 9 medlemmer og 5 fra bestyrelsen.

Generalforsamlingen startede med, at vi valgte Helle Jørgensen til dirigent, hvilket hun havde styr på. Jonna aflagde beretning, og Bettina gennemgik regnskabet. Det blev godkendt det hele.

På valg var Jonna Jepsen, Helle Larsen og Birgit Glue. Alle ønskede genvalg, og der var ikke nogen, der ønskede at stille op i stedet. Vores revisor, Jonna Olsen, ønskede også genvalg.

Efter generalforsamlingen fik vi en rundvisning af Thomas og Morten, der forpagter kantinen. De sørger for, at de unge mennesker har et sundt og varieret madudvalg hver dag.

HF & VUC FYN på Kottesgade i Odense er helt nyt. Først taget i brug i august 2014. Et stort hus med mange flotte lamper og møbler. Skolen er indrettet, så det ikke føles som om, det er en skole. Det er ideen med det. Der er de såkaldte studiezoner, der mest af alt ligner botanisk have. Der kan kursisterne studere selv eller modtage undervisning. Og områder der minder om en opiumsbule man kun finder i Mellemøsten. Med karafler, flerfarvede puder og lækre gulvtæpper.

Inden vi sagde farvel og tak, sluttede vi af med lækker Tapas.

Vi siger tak til Thomas og Morten for gæstfriheden.

PBV. Jonna

 


 

 

Mondelez-bowlingcup 2015

Fredag d. 16. jan var det atter tid for foreningens årlige bowlingdyst på Seaport.
I en times tid blev der kæmpet bravt om den ærefulde pokal, sponseret af Bjarne Werner, Mondeléz.  Vanen tro sørgede Bjarne for, at ingen under den drabelige dyst, skulle gå ned på grund af væskemangel.

Efter matchen blev aftenens tre vindere hyldet med pokal samt medaljer.
1. pladsen: Jan Andersen
2. Pladsen: Søren Andersen
3. pladsen: Kirsten Christensen
Et stort tillykke til Mondeléz Cup’ens tre vindere.

Bjarne havde som sædvanlig trøstepræmier med i godteposen, som blev udtrukket ved lodtrækning.

Efter præmieoverrækkelsen gik vi i samlet trop til Cafe Limfjorden, hvor AB – Catering var vært ved en lækker treretters menu med tilhørende vine. Som sædvanlig gik snakken bordene i blandt – denne aften er en social aften, hvor vi hygger med vore FKK-kolleger og får både det arbejdsmæssige samt det privat vendt.

FKK Nordjylland retter en stor tak til Mondeléz for sponseringen af alt vedr. bowlingturnering samt trøstepræmier. Ligeledes rettes en stor tak til AB – Catering for sponsering af den lækre menu med liflige vine samt kaffe med avéc.
En stor tak til Bjarne Werner fra Mondeléz, Søren Andersen og Brian Fogh Larsen fra AB – Catering for en dejlig aften samt en stor tak for jeres altid beredvillige sponsorskab.

 


 

 

14. januar 2015

Generalforsamling og smushi

Som altid starter FKK Midt/Vest forårssæsonen med generalforsamlingen. Denne gang mødtes vi hos Schulstad i Holstebro.

Dagens program startede med generalforsamlingen, hvor Lene, vores skønne formand, bød velkommen og straks blev Lone valgt til ordstyrer. Vi gennemgik dagsordenen, hvor regnskabet blev godkendt, og de to, som var på valg (Lene og Janni), blev genvalgt uden modkandidater. Lokalafdelingen har fået ny revisor, Nanna Ødegården (tak for det), da Henny Gravesen ønskede at trække sig. Mange tak for hjælpen i de mange år skal lyde til Henny.

Efterfølgende fik Hanne fra Schulstad ordet og bød velkommen til et kursus i kreativt smørrebrød/smushi/smapas. Kurset var sat op af Schulstad og Tulip, og der var bestemt gjort en masse ud af det. Vi blev delt op i hold, alle skulle være kreative og koncentrerede. Efterfølgende skulle vi bedømmes og den bedste kåres som vinder. Spændende blev det, og der var kamp til stregen, men der blev fundet en vinder indenfor hver kategori.

Vi fik alle lov til at være kreative og prøve lidt andet end normalt, og det er jo dejligt men alle de nye tiltag inden for “gammeldags smørrebrød“, så som smapas, smushi og sliders til når der skal gøres lidt ekstra ud af det.

Vi sluttede aftenen af med at spise de lækre retter, og vi siger tak til Schulstad og Tulip for en god aften.

P.S. Husk vores næste arrangement, som er champagnesmagning d. 27. februar i Herning Centeret. Tilmelding til Janni på 20935671.

P.B.V Janni

 


 

21. november 2014

Julehygge i Herning

FKK-VedevoJul-jul-jul…….
Hygge-hygge-hygge…..
Smage-smage-smage……
Snakke-snakke-snakke…..
Spise-spise-spise……
Pakker-pakker-pakker….

Det var sådan FKK Midt/Vest holdt juleafslutning hos PWC i Herning, hvor Trine lige er ansat som kantineleder i splinternye lokaler. Der var så flot, enkelt og stilrent.
Vi startede med vinsmagning, som Vedovo Wine fra Holstebro stod for. Vi smagte kun Italienske vine, udelukkende fra området omkring Gardasøen.
Dejlige vine allesammen. Nogle passede bedst til varme sommerdage, mens andre ville gå godt til vinterhalvåret med den lidt tungere mad også.
BC Herning havde sponsoreret maden, og vi stod til for underholdningen i form af vores pakkeleg med nye regler hvert år. Det var til glæde og gavn for de fleste, meeen nogle blev dog lidt skuffede, da de skulle bytte plads med sidemanden!
Bestyrelsen i FKK Midt/Vest takker for et skønt efterår med gode oplevelser med vores trofaste medlemmer, og vi glæder os til at se endnu flere til foråret.
Glædelig jul og godt nytår til jer alle fra os.
P.B.V. Janni

 


 

13. november 2014

Ostebørsen

FKK-OstebørsenOst i uvante smagsvarianter, var hvad vi oplevede i FKK Fyn, da vi mødtes i den dejlige kantine på Fyens Stiftstidende.

Salgskonsulent Mikkel og ejerne Birgitte og Henrik fra Ostebørsen, tog os med på en tur rundt i smagsnuancer på oste, som var helt fantastiske.

Vi fik serveret to forskellige tallerkner. En tallerken med fem blide og smagfulde oste og lidt tilbehør herunder et figenbrød. Og en tallerken var med syv forskellige og der var MEGET smag på, bl.a. en fantastisk blåskimmelost. Denne med lidt tilbehør med pærer/ingefær og så lidt æble, kanel og rosiner.

Smagene på ostene får producenter frem ved at smøre skorperne med forskellige smagsvarianter samt forskellige måder at opbevare ostene på.

Gode tips

Vi skærer ofte skorperne af ostene, men en del af dem er faktisk lige til at spise. Svamp på en ost er et naturprodukt, og det er det, som er med til at udvikle ostene.
Vi drikker gerne rødvin til vores oste, men en god hvidvin kan også bruges.
Det samme gælder for tilbehør, som tit består af druer og peberfrugter – prøv også noget andet spændende tilbehør.
Husk også, at hvis man laver en ostetallerken, så er rækkefølgen af ostene meget vigtig – hvad skal smages først, og hvad skal smages sidst?

Ostebørsen leverer oste ude i kantinerne. Du kan sige, hvad vil du betale, hvor mange kilo skal du have – og så sammensætter ostebørsen noget forskelligt ost til dine behov.  Det behøver således ikke at være store stykker på 1 kg eller mere.

Mange af deres oste kommer fra små leverandører i Sydeuropa, Sverige og Danmark, hvor de selv er med til at udvælge de oste som de gerne vil have i deres sortiment.

Gør dig selv den tjeneste at gå ind på deres hjemmeside www.osteborsen.dk og se, hvad de kan tilbyde af forskellige produkter.

 


 

23. oktober 2014

Øl-øl-øl og atter øl

bøllingsø-bryghusDenne gang gik vores tur til Bøllingsø Bryghus, som ligger i Engesvang, hvor der tidligere var kro og før det afholdshotel.

Sikke en velkomst vi fik af to aldrende herrer, som brændte 100 % for deres lille bijob. De var fulde af energi, glæde, begejstring og gå på mod. Det var så dejligt og livsbekræftende at se på.

Bøllingsø Bryghus, der er et af Danmarks mindste mikrobryggerier, blev grundlagt i 2009 (midt i finanskrisen). Det er aktionærer, der har skudt penge i projektet, og der er faktisk kun to personer på lønningslisten, selvom der er tilknyttet ca. 50 personer til stedet. Brygmesteren og sælgeren får løn, de resterende som arbejder får en ølbillet eller to pr. aften, som kan indløses i baren. Helt fantastisk.

Bryghuset har seks tanke a 500 liter, og der brygges ca. 80.000 flasker om året på rene råvarer uden brug af enzymer og anden kemi. Der brygges to undergærede pilsnertyper, som kun sælges fra hanerne på bryggeriet og et par lokale restauranter. Alle andre øl er overgærede ale-typer, som kan købes på flasker overalt i landet i specielbutikker.

Bryggeriets værdier er at lave håndbrygget øl og frivilligt engagement, for at alt det umulige kan lade sig gøre i Engesvang.

Der arrangeres rundvisninger og ølsmagninger. En gang om måneden er der desuden levende musik og gratis entre. Det er altid en fredag og i tidsrummet 16 – 21.

Da næsten alt arbejdet på bryggeriet er frivilligt, passer alle også på stedet. Der er ikke lagt op til dans på bordene, dartspil eller poker. Ej heller alt for berusede personer og løstgående hunde i baren. Men et hyggeligt sted er det, og toget stopper lige uden for døren, så man ikke behøver at køre hjem – det er jo smart.

Efter ølsmagningen blev der serveret tapas fra naboen ovre på tanken. Rigtig flot tapas-anretning, som de to brødre Korshøj var leveringsdygtige i.

Korshøj-brøderne har deres ejet dinner-trans og har et stort samarbejde med bryggeriet. Bestemt værd at prøve en anden gang.

Efter nogle hyggelige timer måtte vi sige pænt farvel til Ole og Preben. Et par hyggelige øl-onkler!

Næste gang vi mødes er til jule-kom-sammen hos PWC i Herning d 21. nov.

Husk tilmelding til undertegnede på 20935671

P.B.V. Janni

 


 

9. oktober 2014

Rådej

FynOdense-bestyrelsen havde arrangeret en aften i samvær med Schulstad og rådej.
Vi var 30 ivrige og meget lyttende køkkenpersoner, der fik en masse oplysninger og nye teknikker med hjem. Disse kan også bruges, selvom man laver sine egne brød fra bunden.

Vi fik selv fingrene i dejen og kunne se hvor nemt og lækkert det er. Man kan jo bruge det som et supplement, specielt hvis der er travlhed i køkkenet eller ved ferie og sygdom.

Stor tak til Helle og personale i Slottets kantine, samt Lotti og Pia fra Schulstad. Igen en dejlig aften med søde kollegaer og to kørende helt fra Skanderborg. 

 


 

24. september 2014

På tur med dameglade hjorte

En kold og noget regnfuld eftermiddag i september mødtes en flok af vores trofaste medlemmer i Jyndevad Plantage lige uden for Herning.

Denne gang skulle vi se på  kronhjorte,dåvildt og lidt sika-hjorte. Ville heldet være med os,var det også muligt at høre kronhjortene i brunst !!!

Vi var alle iført regntøj og gummistøvler, hue og vanter og klar til at blive vist rundt i plantagen.

Stinne og Rasmus overtog forpagtningen,som ejes af en fond, for 4 år siden.Rasmus er udlært klassisk skovridder( er p.t på kursus i Vietnam i skovdrift) og Stinne er narkosesygeplejerske på Herning Sygehus,men har en stor passion for natur og dyr og har selvfølgelig også jagttegn.

Jyndevad Plantage er på 330 hektar,hvoraf de 320 hektar er indhegnet til dyrene. Der er ca 100 stk dåvildt-60 stk kronvildt og ca 10 stk sika-hjorte. Sikahjortene er meget sky og trives ikke så godt på så store områder,hvor der også er gratis adgang for publikum,der måske ikke altid er lige stille !!!

Selvom der er mange dyr i plantagen,er det dog skovdriften,der skal tjenes penge på.Det med dyrene,jagten og gårdbutikken kommer ind på sekundære pladser.

Jyndevad plantage er ikke en arrangeret plantage.Her er lidt af det hele og ikke noget står på lige rækker.Dyrene tager jo deres del af kagen (træerne)som foder,men det er lovpligtigt alligevel at fodre dem,så Rasmus og Stinne har Erik til at hjælpe til,når det er nødvendigt.

Når der arrangeres jagt i plantagen,må der kun skydes oppe-fra,som det hedder.Plantagen er mere eller mindre flad som en pandekage og derfor er det mest sikkert kun at skyde fra de opstillede skyde-huse…

Kronhjorte og brunst er åbenbart ikke noget man lige kan sætte en dato på ???,men vi var heldige.

Brunsten starter først,når den første nattefrost har været her, og netop natten før havde vi frost. Brunsten varer nu ca 1½ uge og på de få dage taber kronhjorten sig 50 kg. Den bliver simpelthen så rundtosset af alle de dejlige hiner,at den glemmer alt om at tage føde til sig ( var det en mulig slankekur til os andre ???)

Lige inden vi alle blev hentet af Jyndevads Safari-Jeep,var der dejlige smagsprøver af hjortespegepølse og rg. dyrekølle.

Mørket var ved at sænke sig,men vi kom alle op på jeepen og sad muse-stille på rundturen rundt i plantagen og Ja, vi så hjorte. Store,som små….en enkelt frø og nogle harer blev det også til.

De helt store brøl fik vi ikke,men det var jo også kun dag 1 i brunsten…..

Mange tak til Stinne og Erik for forsvarlig kørsel i jeep i buldermørke og uden lys.

Næste gang er det ølsmagning ved Bølling Sø

Skynd jer at melde jer til: 23 okt kl 15.30

P.B.V. JANNI


 

1. september 2014

Limfjorden, jeg elsker dig

limfjorden

ællingLimfjorden ligger som et stort blåt spejl lige midt i vores landsdel. I og omkring Limfjorden fremstilles der en stor mængde fødevarer.

Vi har besøgt Vestergård i Handbjerg, hvor Martin og Birte Daasbjerg hvert år producerer 135.000 økologiske pekingænder.

Vi mødtes med Martin på havnen i Handbjerg, hvor gav en rundvisning og fortalte om det fantastiske havneprojekt. Derefter tog vi hjem til Vestergård, hvor vi besøgte ællingerne i stalden og ænderne på marken.Martins kone Birte er uddannet økonoma og har en stor andel i udviklingen af nye produkter og opskrifter til and.

Eftermiddagen sluttede af i haven på Vestergård, hvor vi nød lækker mad med and.


 

26. august 2014

Grill-aften i verdensklasse

Foreningen Kantine & Køkken havde sammen med danmarksmesteren i Grill 2013, Henrik Sommerlund, Jesper Byskov fra Flensted og Henrik Nørby fra Bigfood, inviteret til spændende grillaften i Odense.

40 medlemmer havde fundet vej til NGF Nature Energy (tidl. Naturgas Fyn), hvor Jonna Jepsen (formand FKK, Fyn.) er ansat som kantineleder. Jesper Byskov fra Flensted lagde ud med at fortælle os om snittet grønt og håndskåret frugt fra Slice fruit, som også er en del af Flensted. Jesper havde forinden anrettet en buffet/udvalg af vare, der var snittet grønt og frugt i alle farver, superflot så det ud.

Henrik Nørby fra Bigfood præsenterede dressinger/saucer, friske, koldrørte, uden kunstige tilstningsstoffer ”Clean Label” (dvs. ingen konserveringsmidler, ingen kunstige smagsforstærkere og ingen kunstige farvestoffer.) flere af produkterne var også uden laktose og gluten.

grilDanmarksmesteren i grill 2013, Henrik Sommerlund, fortalte om sin store passion for grill på levende ild (briketter og kul.). Han griller ca. 200 dage om året og træner også til konkurrencer, bl.a. blev de nr. 3 i VM 2013 i Tennessee, USA. Henrik fortalte, at vi skulle røge laks på grill, og herefter skulle vi have kalveculotter og flapsteak (en speciel amerikansk udskæring, nyre-tapper.)

Vi delte os ind i hold; hold 1 tog sig af laksen, hold 2 af culotter, hold 3 af flapsteak og hold 4 fik lov at være kreative og lege med snittet grønt, skåret frugt og dressinger. Der blev grillet/røget og anrettet buffet. Der var rigtig gang i den, og til sidst spiste vi det lækre grillmad med lækkert tilbehør. Der blev hygget, og Henrik Sommerlund præsenterede også sin grill-kogebog (Grill og Camping), og han signerede til de glade købere.

Folk takkede for en fantastisk aften, det gør vi også her fra FKK Fyn

Pfv. Johnny Sørensen


 

 

17. juni 2014

Sommerbustur til det blæsende Vestjylland

Den hyggelige sommerkomsammen startede ud med et besøg på Hovvig Gårdbutik, som ligger en spytklat fra Vesterhavet ved Søndervig. Dorthe startede med sin mand gårdbutikken, som en slags mad-oprør. De var trætte af at se de dejlige Charolais-køer, som gik lige uden på marken blive eksporteret til udlandet. Køerne, der er økologiske, får ingen medicin og lever kun godt i det friske salte vesterhavsklima. Det siges, at de kun skal tilsættes peber, når de tilberedes, da de er salte nok. Køerne bliver slagtet lokalt hos Slagter Sørensen i Ulfborg efter en modning på 3 måneder.

Udover et lækkert kødprodukt, sælger gårdbutikken også fra Thise, hjemmelavede kaffeblandinger, diverse balsamicoer og eddiker. Der kan også købes hjemmelavede kager, musli, knækbrød, marmelader og chokolader. Der produceres ydermere is, endda også en på kærnemælk med lidt færre kalorier i. Endvidere får de også lavet deres egen rom, gin og likør med danske gener fra de dansk vestindiske øer. Og det smager helt fantastisk. Parret drømmer om, at de lokale restauranter i området vil få øjnene op for de lokale produkter.

Efter besøget på Hovvig Gårdbutik kørte bussen os videre til Hvide Sande. Her nåede vi lige at få en halv time ved Vesterhavet med masser af sus. Derefter skulle vi se Danmarks største fiskebutik i Hvide Sande, hvor vi også skulle spise. Fiskebuffet, selvfølgelig. Butikken er et familieforetagenet, hvor Arne og Mary for mange år siden startede op.

Butikken drives i dag af sønnerne Anders og Henrik, mens far Arne, på 71 år, står for røgeriet. Arne passer det 24 timer i døgnet, og der er masser at se til i de over 60 år gamle rygeovne. Familievirksomheden får hver dag 1,5 tons fisk hjem, som de selv opskærer og ryger. De fleste fisk kommer fra Hvide Sande, men til tider må Hanstholm og Hirtshals også levere fisk, så de ikke løber tør. Hvide Sande Røgeri har ca. 60 ansatte hele året, men i højsæsonen arbejder mange lidt ekstra og så lidt mindre i vinterhalvåret. Efter at Jimmy er blevet ansat som køkkenchef, og det hele er blevet fikset lidt op , er der nu plads til 150 gæster i restauranten, hvor der før var plads til 40 gæster.

Efter nogle skønne timer med skønne kollegaer gik turen hjem til det midtjyske. FKK Midt/Vest takker for et dejligt forår med god opbakning og ønsker alle en god sommer. Vi ses igen 1. september, hvor vi skal se Handbjerg Marina og Dåsbjergs Andefarm. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

P.B.V. Janni


 

24. april 2014

Besøg hos Cavi-art og Sika

FKK Midt/Vest har været på to spændende besøg hos Cavi-art og SIKA Footwear, som begge har til huse i HI- Parken mellem Herning og Ikast. Foreningen Kantine Køkken Cavi-artEn hyggelig eftermiddag startede hos Cavi-art, hvor direktør Jens Møller bød os velkommen i sit nye domicil, som han overtog for godt et års tid siden. Jens Møller og hans virksomhed kommer oprindeligt fra Lemvig, men da fabrikken havde vokseværk og havde brug for mere plads, var Lemvig for lille, og nye bygninger, var i kikkerten. Her fandt de disse fantastiske lokaler i HI-Parken, som stod tomme efter en konkurs. Fabrikken voksede fra 400 m2 til 4700m2.

Cavi-art er tang, der ligner kaviar, som kom til verden, ved et mislykket projekt hjemme i Jens Møllers nabos kælder. Han og hans drenge fik lov til at eksperimentere med noget tang, og wupti efter 28 dage lykkedes det. Der bruges tang fra Limfjorden, Skotland, Frankrig og Norge, og der høstes kun 5% af den årlige vækst af tang, så man er sikker på, at der altid er tang nok. Hos Cavi-art er man dobbelt sikret ved altid at have to leverandører af samme tang, hvis der skulle ske noget med den ene. I starten producerede virksomheden 20 kg. om dagen, i dag laver de 6 tons pr. dag. Cavi-art beskæftiger 14 ansatte her iblandt Jens Møllers kone og søn, som en dag skal overtage virksomheden. Der blev disket op med div. varianter af Cavi-art, brød og vin samt en meget fin lille pose til alle med Cavi-art og opskrifter lavet i sammenarbejde med Ida Davidsen.

Efterfølgende hoppede vi i bilerne og kom over til SIKA Footwear, hvor Lars stod klar til at give os en rundvisning i hans lagerhaller, da der i dag ikke produceres sko i Danmark men i Ukraine. Det skal dog siges, at alle produkter og materialer bliver kontrolleret her i Danmark, inden de bliver sendt til Ukraine, og at alle producerede sko kommer ind forbi og bliver tjekket, inden de bliver sendt ud til forbrugeren. Foreningen Kantine Køkken SIKA FootwearSIKA er ligeledes en familievirksomhed, der startede helt tilbage i 1870 med at lave træsko. I 2012 blev der produceret 230.000 par sko, der alle er præget med ce-nummer og div. oplysninger.

Skoene er sikkerhedsgodkendt til arbejdsbrug og er alle håndlavede. SIKA ejer i dag fem andre mærker både i Tyskland, Italien, Holland, Sverige og Norge. Vi sluttede aften af med en lækker platte, hvor Cavi-art havde været så flinke at levere råvare til, så kantinepigerne på SIKA, havde fået en spændende udfordring. En stor tak skal lyde til begge virksomheder for nogle hyggelige timer i godt selskab. P.B.V Anette


 

9. april 2014

Bagekursus i Ribe

Vi mødtes i Ribe, hvor Thomas tog godt imod os. Derefter blev vi delt i hold á to og fik vores arbejdspladser henvist, og så fik vi en lille introduktion til, hvad der skulle ske i løbet af dagen. Der var lavet nogle deje i forvejen, og så gik Thomas i gang. Alle opskrifter var på storskærm for, som han sagde ”ikke at fedte det hele til”. Opskrifter på skrift fik vi inden vi gik hjem. Thomas fortalte bl.a. om gluten, og hvad der har indflydelse på en dej. Det var rigtig spændende, og selvom vi jo i kraft af vores arbejde ofte har bagt et brød, så kunne vi godt lære noget nyt! Foreningen Kantine Køkken Bagekursus

For hver ny dej vi skulle bage, startede han og så gjorde vi ham ”kunsten efter”. Der blev lavet flutes, franskbrød, rundstykker og pizza, og det faktisk af den samme ”nem dej”. Det handler bare om hvor mange gange den er foldet! Meget spændende. Speltstykker, surdej, rugbrød og universal dej. Og alt der blev bagt smagte vi på og fik vores eget med hjem, så vi selv kunne prale lidt og eksperimentere. Der blev produceret rigtig meget i de næsten 5 timer, vi var der, og det var et rigtig godt kursus.

Vi hyggede os med kaffe, cola og vand undervejs. I ventetiderne kunne vi handle i den lille ”butik”. Der var alt fra mel og kerner til knive, dejskrabere og hævekurve. Og der blev vist handlet helt pænt. Alt i alt en god og lærerig dag og ikke mindst hyggelig. Stor ros til Thomas og stedet for den grundige forberedelse, der havde været. Alt hvad vi skulle bruge var klar på alle arbejdspladserne, og der var styr over tiden. Ingen unødig ventetid eller panik når man ikke kunne finde det man skulle bruge.

Det var bare fuldstændig gennemført og havde stor betydning for hvordan dagen gik. Tak for en dejlig bagedag til alle deltagere og ikke mindst Thomas, som var vores ”læremester”.

Hanne Holm, FKK Esbjerg


 

27. februar 2014

Generalforsamling FKK Esbjerg

Afholdt i kantinen hos Jonna ved MacArtney, Esbjerg. 1: Valg af dirigent: Anne Grethe blev foreslået og valgt.

2: Beretning ved formanden: Annbritt fortalte lidt om de otte arrangementer, vi havde afholdt i 2013, og takkede dem, der havde stillet lokaler til rådighed, og takkede selvfølgelig også for opbakningen til disse arrangementer. I 2013 skiftede foreningen navn fra KL til FFK. Foreningen Kantine og Køkken. Vores medlemsblad hedder Kantinen, men nyt er det lille program, som nu gælder for hele landet. Fint lille program, som vi håber, efter lidt små justeringer, nok skal blive rigtig godt.

Medlemstallet i foreningen på landsplan er faldet lidt, også her i vores afdeling har vi mistet et par medlemmer. Vi er pt. 44. Det nye navn og logo præsenteres på messe i Herning, hvor der også vil blive gjort et stort stykke arbejde for at få flere medlemmer. Tak til bestyrelsen for deres arbejde og pas godt på Jer selv ude i kantinerne.

3: Regnskab v/ kasserer: Alt i alt et fornuftigt regnskab. Vi har ikke et så stort overskud som sidste år på grund af afholdelse af nogen lidt dyrere arrangementer. Desuden er afregning for trykning af bladet først kommet med efter årsskiftet. Ved sidste generalforsamling var der et ønske om, at regnskabet var for to år, så man kunne sammenligne med året før. Det er blevet efterkommet.

4: Forslag: Ingen indkomne forslag.

5: Valg: Kasserer. Lotte modtager genvalg. Blev valgt. Bestyrelsesmedlem: Anette modtager genvalg og blev valgt. Bestyrelsessuppleant: Jonna modtager genvalg og blev valgt. Revisor: Lisbeth modtager genvalg og blev valgt.

6: Evt.: Bestyrelsen modtager gerne forslag til arrangementer. Elma foreslog besøg på Esbjerg Mejeri.

Tak for god ro og orden.

Hanne Holm


 

5. februar 2014

Generalforsamling FKK Nordjylland

I kantinen hos Gitte Vangsø bød formand Jan Andersen velkommen til lokalforeningens medlemmer. Per Nielsen blev valgt som dirigent, hvorefter Jan indledte sin beretning med at tage afsked med Kantineledernes Landsklub for dernæst at byde velkommen til Foreningen Kantine & Køkken. En ny og spændende fremtid i erfa-regi gåes i møde, og foreningen tilbyder nu medlemskab for alle ansatte i køkkenbranchen. Som gamle KL-medlemmer kan vi se tilbage på mange gode arrangementer såvel fagligt som socialt, men vi må erkende at det nu er tid for nytænkning.

Foreningen Kantine & Køkken arbejder bl.a. i aktivitets – samt kommunikationsgrupper, der i samarbejde med konsulenthjælp vil forsøge at lave oplæg til spændende kurser og køkkenrelevante arrangementer. Du finder masser af spændende info på både facebook og på foreningens nye flotte hjemmeside med bl.a. opskrifter og menuplaner. Efterfølgende fremlagde kasserer Gitte Vangsø klubbens regnskab. Regnskabet blev godkendt uden kommentarer. På valg var kasserer Gitte Vangsø, bestyrelsesmedlem Jytte Mortensen, suppleant Mette Pilgaard og bilagskontrollantsuppleant Elsa Toftlund, som alle blev genvalgt.

Bestyrelsen pr. 6. feb. 2014.
Formand: Jan Andersen
Kasserer: Gitte Vangsø
Sekretær: Lene Braae
Bestyrelsesmedlem: Jytte Mortensen
Bestyrelsesmedlem: Karin Norrmann
Suppleant: Mette Pilgaard
Bilagskontrollant: Steen Saaby
Bilagskontrollantsuppleant: Elsa Toftelund Under eventuelt indledte formanden med en appel om forslag til kommende arrangementer. Herunder forslag vedr. afholdelse af Årsmøde 2015, som afholdes i Nordjylland i weekenden d. 20 – 22. marts. Alle forslag er kærkomne, så kontakt gerne bestyrelsen hvis du har en idé.

Desuden snakkede vi om arrangementer i det hele taget, og af forslag kom der: – En tur med naturvejleder i skov og strand – lær om naturens råstoffer – Arrangement i samarbejde med AB-Catering: Green Menu Planner – Workshop i økologiens tegn – samarbejde med Arla. – Kantinevandring – Fyraftensmøde med et indlæg om stress Jan mindede os desuden om Foodexpo i Herning d. 16 – 18. marts i år.

Aktivitetsudvalget arbejder med ”larmende synlighed” ved messen i år. En synlighed der gerne skulle give vækst på medlemsskaren. Besøg foreningen på Stand J7320 Dirigenten afsluttede årets generalforsamling med at takke for god ro og orden.

Efterfølgende hyggede vi os med Gittes lækre pålægsfade, tunmousse samt lune deller og hjemmebagt brød. En stor tak til dig Gitte for indsatsen ved dette års generalforsamling og tak til alle, som deltog.


 

3. februar 2014

Generalforsamling FKK Fyn

Til generalforsamlingen bød formand Jonna velkommen, og som dirigent blev Birgit valgt og kunne konstatere at generalforsamlingen er lovligt indkaldt.

Jonna aflagde årets beretning og fortalte lidt om alt det nye, der sker i foreningen – nyt navn, nyt blad og opfordrede medlemmerne til at brug vores nye hjemmeside og Facebook.

Kasserer Aase gennemgik vores regnskab, som så meget fint ud, og der var ikke yderlige spørgsmål.

På valg var Johnny, der ønskede genvalg og Aase, der ikke ønskede genvalg. Vi fik Susanne Banke med i bestyrelsen, og det er vi rigtig rigtig glade for. Susanne har sit daglige virke i kantinen ved Fynske Medier. Ydermere var vores revisorsuppleant, Helle Jørgensen, på valg og ønskede genvalg.

Under eventuelt blev der stillet spørgsmål til noget af det nye, der sker i vores forening. Der kom desuden nogle gode forslag til arrangementer, som vi vil se nærmere på.

Foreningen_Kantine_Køkken-Jim_LyngvildEfter generalforsamlingen var vi ca. 60 personer samlet i Atriumgården til et forrygende foredrag med Jim Lyngvild, manden man kan spørge om alt. Jim startede med at fortælle om sig selv, sin barndom hvor han er opvokset i Albertslund med sin Mor og tre ældre søstre.

Han fortalte desuden om hans skole gang, hvor han mest har siddet uden for døren, da han altid blev misforstået, og nok allerede den gang sagde sin ærlige mening.

Jim er uddannet designer fra Fashion Design Akademiet og er desuden uddannet fotograf. Han drev gennem flere år forretningen Gespenst i København, hvor han solgte tøj af eget design.

De senere år har han fungeret som modekommentator ved Ekstra Bladet, ligesom han har skrevet flere bøger. Privat bor han sammen med sin mand, Morten, i sin selvdesignede vikingeborg “Ravnsborg” ved Korinth på det sydvestlige Fyn.

I 2013 vandt Jim Masterchef, hvor han slog sin bedste veninde Julie Bertelsen i konkurrencen. Jim anrettede sin mad på et vædderkranie, og det imponerede dommerne. Vi fik selv syn for sagen, da Jim viste os vinderretten. Efter et meget underholdende foredrag på to timer blev det tid til, at vi kunne handle.

Jim har udviklet sin egen cremeserie og havde taget et stort udvalg af sine produkter med, så der blev handlet. Menu Italiano havde sørget for en lækker buffet, og BC Odense havde sponsoreret drikkelse.


 

19. februar 2014

De 4 Esser

FKK Midt/Vest har været på spændende besøg hos Creativ Company i Holstebro, formand Lene Rubys nye arbejdsplads.

Virksomheden laver hobbyartikler i helt stor stil. Hele 25.000 varenumre er der at vælge imellem, og de sælger det hele gennem deres webshop. Alle de kreative ideer kommer fra Holstebro men bliver produceret i Østen og pakket og sendt ud fra Holstebro. Creativ Company beskæftiger ca. 130 ansatte, og lidt flere i højsæsonen. Alle medarbejderne er med i madordningen, hvor der serveres morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe. Der er mulighed for take away tre gange om ugen, og de ansatte har mulighed for at bestille boller om onsdagen til at tage med hjem.

Creativ Company tænker meget på de mennesker, der måske ikke helt kan klare et fuldtidsjob. To ansatte i servicecenteret hjælper med at afklare folks jobsituation, hvor der kan være tale om skånejob, flexjob og førtidspensionister. Lene har også to på flexjob ansat i køkkenet.

Efterfølgende tog ”De 4 Esser“ bestående af Oscar, Dk Trading, Defco og Dina Food over. Alle præsenterede de meget fornemt deres produkter, som vi vist alle sammen kender og har hørt om, på bedste vis. De 4 Esser er alle klar til FoodExpo i Herning, hvor de står klar til at vise os spændende nyheder. Afslutningsvis nød vi en lækker buffet, hvor bestemt ikke manglede noget. Alle blev vi mætte og fik vist også nok til den søde tand. Med os hjem fik vi en selvfyldt pose med masser af lækkerier.

En stor tak skal lyde til De 4 Esser og Lene for nogle hyggelige timer i godt selskab.

P.B.V Janni


 

22. januar 2014

Generalforsamling FKK Øst

Efter ordstyrer Margit havde erklæret generalforsamlingen for lovligt indkaldt, kunne generalforsamlingen sættes i gang. Først med formandens beretning, hvor Hanne fortalte om, at der desværre ikke havde været stor opbakning til lokalforeningens aktiviteter, men at de dog blev afholdt alle sammen.

Dernæst kunne Hanne med glæde berette om al det nye spændende, der sker i vores forening – nyt navn, nye blade, ny hjemmeside, ny facebook, osv. Alle blev vi opfordret til at tage et kig på hjemmeside og facebook, ligesom vi blev opfordret til at sende menuforslag ind, som alle i foreningen kan få glæde af.

Vi ser frem til FoodExpo i Herning, hvor det hele bliver skudt godt i gang! Regnskabet blev godkendt ved kasserer Bodil, og vi kunne gå til næste punkt, valg. På valg var Ina, Helle, Bodil, der som udgangspunkt ikke ønskede genvalg, men som blev overtalt til at blive et år mere. Vi vil på det kraftigste opfordre ildsjæle til at stille op næste år, hvor formand Hanne træder ud af bestyrelsen.

Årets generalforsamling blev af holdt ved Genz Kød A/S, hvor Thomas efter generalforsamlingen tog over. Thomas fortalte om deres velfærdsfjerkræ kontra konventionelt opdræt, samt om deres canadiske oksekød. Vi fik smagsprøver på nogle skæve udskæringer og lækkert fjerkræ – det smagte fortrinligt! Thomas var super vært, og vi fik rig mulighed for at hygge i kollegers lag, vi glæder os til at se endnu flere til næste år.

Mvh Foreningen Kantine & Køkken Øst


 

17. januar 2014

Mondelez-bowlingcup 2014

Så blev det atter tid for foreningens årlige bowlingdyst på Seaport. I en times tid blev der kæmpet bravt om den ærefulde pokal, sponseret af Bjarne Werner, Mondelez. Vanen tro sørgede Bjarne for, at ingen under den drabelige dyst, skulle gå ned på grund af væskemangel.

Efter matchen banede Jess Bak fra BC-Catering vej gennem snedriverne til restaurant Buffalo, hvor han var vært ved en lækker menu med tilhørende vine. Inden vi sultne, efter hårde fysiske udfoldelser i forskellige grader, fik serveret forret, skulle de tre vindere kåres.
1. pladsen: Jan Andersen
2. pladsen: Kirsten Christensen
3. pladsen: Mogens Johansen

Et stort tillykke til de tre medaljevindere.

Bjarne havde som sædvanlig trøstepræmier med i godteposen, som blev udtrukket ved lodtrækning. Som altid, når vi er samlet, emmede lokalet hurtigt af hygge og socialt samvær. FKK Nordjylland retter en stor tak til Bjarne Werner, Mondelez for sponseringen af alt vedrørende bowlingturnering samt trøstepræmier. Ligeledes rettes en stor tak til direktør Jess Bak, BC-Catering og hans tro væbnere for sponsering af den lækre menu med liflige vine.

Tak til jer alle for en dejlig aften hvor det sociale er i højsæde, samt tak fordi I altid beredvilligt stiller op med jeres sponsorskab.


 

13. januar 2014

Generalforsamling FKK Midt/Vest

Så blev året skudt godt og vel i gang med generalforsamling hos Bestseller i Brande. Som altid var der god opbakning og snakken gik lystigt. Kantinen-Foreningen_Kantine_Køkken-Lokalarr_MidtVest Lotte fra vores bestyrelse bød velkommen, derefter fik Erik lov til at “underholde”. Erik er udlært bager og konditor og har været ansat hos FDB i 17 år som bagermester og derefter 20 år hos Odense Marcipan. Nu står han imidlertid for bageriet hos Bestseller i Brande, hvor Lotte er 1. assistent. Erik viste os lidt tricks og fiduser med kager og desserter, og vi fik også selv lov til at lave noget forskelligt konfekt, som vi senere fik lov at smage og det resterende måtte vi tage med hjem. Yes-Yes-Yes! Vi blev så delt op i to hold og blev så vist rundt på fabrikken/køkkenet.

Om Bestseller

Bestseller laver frokost til ca. 1.200 personer hver dag. Efter at Bestseller blev udliciteret sidste år til Gourmiddag, er der sket mange ændringer. Store nedskæringer i personalet, mindre salat på buffeten og mere fløde i saucen. Alle skåle og fade er skiftet ud fra melamin til porcelæn osv. Alt maden skal være så hjemmelavet som det er muligt og de skræller også stadig gulerødder og sylter rødbeder. Alt brød er hjemmelavet, det samme gælder kager og desserter. Selv butterdej og tarteletter laver de i deres bageri – meget imponerende.

Generalforsamling

Generalforsamling gik også denne gang lige så smertefrit som altid. Dermed blev alle genvalgt til bestyrelsen (uden kampvalg), og bestyrelsen ser ud som sidste år. Formand: Lene Ruby Kasserer: Anita Denby Sekretær: Janni W Hansen Medlemmer: Anette Sørensen og Lotte Sandholm Revisor: Henny Gravesen Revisorsuppleant: Dorte Riis Afslutningsvis fik vi stillet sulten med en dejlig lasagne med salat og ikke mindst de lækre kager og konfekt. Mange tak for en dejlig dag til alle deltagende og i særdeleshed til Lotte, Anita og Erik, fordi vi måtte kigge forbi. P.B.V. Janni


 

November 2013

Juleafslutning FKK Midt/Vest

Vi fik sluttet året af med manér med en kanon hyggelig juleafslutning hos Egetæpper i Herning – tusind tak til alle, der mødte op for at gøre det hyggeligt. Atter en gang var Maren og Dorte fra Egetæpper klar til at være vært for vores juleafslutning. I de skønneste omgivelser og en dejlig kantine var vi denne gang så heldige, at Santa Maria ville ofre en hel fredag aften på at lave mad til os, hvor intet manglede! Der var mad i lange baner og noget for enhver smag. Ikke et øje var tørt, og da slet ikke da mandelgaven skulle uddeles… En Weber-grill, nej faktisk hele to af slagsen. Vi sluttede aftenen af med den traditionelle pakkeleg, hvor BRØNNUM med stor velvilje havde sponsoreret en del gaver. Gennem hele aftenen var der masser af snak og skøn stemning. En stor tak skal rettes til Maren og Dorte og ikke mindst vores to kokke fra Santa Maria og gaver fra Brønnum. Rigtig god jul og godt nytår fra bestyrelsen i FKK Midt/Vest. P.B.V. Janni

 

  • TILMELDING HER

  • Nye vedtægter

  • Forårsprogram

  • Kantinen-Foreningen_Kantine_Køkken-Menuplaner

    Hovedbestyrelsen

  • Lokalafdeling

  • Foodexpo 2024

  • GDPR for FKK

  • Gode råd - gode ideer (under opbygning)

  • Udgaver af Kantinebladet