Blogs

Svensk harmoni

Frøken-kræsenHverdagsmad og almindelige retter og opskrifter, som man kan forholde sig til. Det er kimen til svenske Linn Grubbströms madblog, Frk. Kræsen, som hun oprettede i 2011, på et tidspunkt hvor hun endnu ikke var god til at lave mad. Det er hun i mellemtiden blevet og giver lækre opskrifter på alt lige fra brød og søde sager til forretter, salater og hovedmåltider. Sammen med Jacob Damgaard har hun desuden for nylig udviklet og udgivet kogebogen, ’Mad for begyndere’.

Følg bloggen på frokenkraesen.com
FOTO: Linn Grubbström

 

 

Mad og entreprenørskab

with-love-and-sugarSabrina på 31 år elsker mad og spiseoplevelser i det hele taget. På sin blog, With love & Sugar, udvælger hun nøje og deler egne og andres opskrifter på alt lige fra salater, fiskeretter og hovedmåltider til snacks, brød og søde sager. For Sabrina skal det være sjovt, ukompliceret, velsmagende og nemt at gå i køkkenet. Hun gider ikke løftede pegefingre, og hun springer gerne over, hvor gærdet er lavest, så længe det ikke clasher med hendes store passion for kvalitet og den gode smag.

Følg bloggen på withloveandsugar.dk
FOTO: Sabrina Hørup Jensen

 

Økologisk, sundt og lækkert

Bloggeren, Sarah Britton, er kvinden bag den verdenskendte og populære madblog, MyNewRoots.org, hvor tilgangen er uforarbejdet, økologisk, sund mad. Canadiske Sarah, der har blogget siden 2007, har nu ca. to millioner besøgende hver eneste måned. Ud over bloggen bruger hun sin baggrund som uddannet holistic nutrionist i København, hvor hun er bosat. Her har hun bl.a. skabt en specialmenu for NOMA’s Nordic Food Lab, og lige nu er hun aktuel med sin første kogebog i Danmark, My New Roots, som indeholder 100 vegetariske retter, hvoraf de fleste er veganske, mange er glutenfri, og nogle er rawfood.

Følg bloggen på mynewroots.org

 

 

Nordisk, naturligvis

louisesmadblog27 årige Louise fra København driver to madblogge, den danske – louisesmadblog.dk – og den tilsvarende engelske – nordicfoodliving.com, som hun driver med sin kæreste. Bloggen, der først startede som et opskriftsarkiv til hende selv, har siden udviklet sig til at være en velbesøgt inspirationsside med opskrifter i alle afskygninger, fra simple forretter til kreative salater og syndige desserter.  Louises eksperimenterende tilgang munder ud i lækre nordiske kreationer og smukke billedskud, som hun selv tager.

Følg bloggen på louisesmadblog.dk

 

Til den søde tand

bakeyousmileSkal du i gang i det søde køkken, så kan du med fordel tjekke bloggen, der ”bager” smilet frem på læberne. Bake you smile hedder bloggen, som den amerikanske kvinde, Cat, driver ved siden af sin online kageshop. Udover de mange opskrifter på cupcakes, marengskys og småkager kommer der også indimellem beretninger fra de forskellige restauranter, hun besøger. Her er masser af inspiration at hente!

Følg bloggen på bakeyousmile.com eller på Instagram @bake.you.smile

 

 

 

 

 

dialaskitchenKulinariske madoplevelser

Bagning, madlavning og kulinariske rejser samlet et sted. Diala er kvinden bag mad- og rejsebloggen, Diala’s Kitchen, hvor æstetiske billeder underbygger gennemarbejdede opskrifter. Du får step-for-step guides på alt lige fra jordbær/chokoladescones og saltkarameller til champignontærte og spændende salater. Diala er størst på Instagram, men hun er også på Pinterest og har også sin egen hjemmeside.

Følg bloggen på dialaskitchen.com eller på Instagram @dialaskitchen

 

Blog-GastromandFor mænd, af mænd

Gastromændende elsker at lave og spise god mad, om så det er hotdogs eller højreb. De fire unge herrer bag bloggen sætter en ære i at levere opskrifter, nyheder og anmeldelser i sprog, så det er klart, hvad de mener, når de giver deres rå og usødede kritik, positiv som negativ. Gastromand.dk er især for madglade mænd, der har forstand på at kokkerere og som sætter en ære i at nyde god mad. Kan du ikke få nok af mandehørmen, har gutterne desuden udgivet kogebogen Gastromand, som bl.a. Søren Frank fra Berlingske kvitterer med fire ud af seks stjerner.

Følg bloggen på gastromand.dk

 

Blog-The food clubMad, styling og fotografering

Ditte Ingemann er kvinden bag madbloggen, The Food Club. Ditte, der har en stor interesseog passion for mad, er uddannet bachelor i ernæring og sundhed. Ved siden af madbloggen er hun også foodstylist og madfotograf, og det kommer i den grad til udtryk på bloggen, hvor hun selv tager alle de smukke billeder af sine opskrifter. Ditte udkom i 2013 med sin første kogebog om salater, siden har hun udgivet to mere om sunde fristelser og low carb. Er du på instagram, kan du desuden følge Ditte og hendes #lowcarbmissionen.

Følg bloggen på thefoodclub.dk

 

 

 

Blog-BroadAppetiteStor appetit på madblogging

Et nyt skud på stammen har set dagens lys i universet af madblogs. Marcella, som driver madbloggen, Broad Appetite, er besat af mad og deler lystigt ud af sine lækre opskrifter. For kun et år siden startede hun bloggeriet og har allerede nu modtaget en pris for årets bedste nye madblog 2014 af madmagasinet Saveur. På bloggen kan du både finde opskrifter på forretter, hovedretter og desserter m.m., og så kan du også høre Marcellas podcasts, hvor hun både selv snakker og interviewer spændende madpersonligheder.

Følg bloggen på broadappetite.com

 

Kammerfruen-og-fedtegrevenKammerfruen og fedtegreven

Mød Elizabeth, der til daglig laver mad i en vuggestue. Her gør hun en dyd ud af at udnytte de begrænsede midler, hun har til rådighed. Helt præcist har hun kun 12 kr. til tre måltider, så her handler det om at få mest muligt ud af de økologiske råvarer hver eneste dag. Elizabeth er lidt af en madnørd, og hun elsker at eksperimentere i køkkenet. Fokus er på sunde og nærende madoplevelser til børnene, men også i ligeså høj grad deres forældre og bedsteforældre.

Følg bloggen på Facebook og på kammerfruenogfedtegraven.dk

 

KirstenSkaarupEt liv med mad, bøger og rejser

Kirsten Skaarup, der indtil for ganske nylig har kørt bloggen, kødfri fredag, er nu skiftet over i et andet univers nemlig kirstenskaarup.dk. Menuerne er stadig kødfri, og fokus ligger i smagsoplevelsen. Siden hun blev vegetar for mere end 40 år siden, har hun lært, hvordan mad i virkeligheden smager og bør smage. Kirsten, der har rejst i mere end 50 lande for at samle inspiration, har udgivet omkring 20 kogebøger, og måske kender du allerede bestselleren, Vegetarisk Køkken, der også er udgivet i USA og Tyskland. Bloggen er bestemt et besøg værd, hvis du er til ærlige råvarer og god smag i munden.

Følg bloggen på Facebook og på kirstenskaarup.dk

 

My-danish-kitchenMy Danish Kitchen

Du kender det måske, fra når du er ude at rejse. Det er spændende at smage mad fra nye kulturer, men i længden kan man godt komme til at savne den gode danske mad. Gitte, der driver madbloggen ’My Danish Kitchen’, kommer fra Danmark, men bor i USA sammen med sin mand. På bloggen kan du finde nye inspirerende opskrifter samt fortolkninger af gamle danske, som vi bare ikke kan undvære, når det kommer til stykket.

Følg bloggen på mydanishkitchen.com

 

 

DYI-foodblogDIY foodblog

Mød Heidi, madblogger og fritidsfotograf, bosiddende på Bornholm. Friske bornholmske råvarer ligger til grund for de mange lækre opskrifter, hvormed Heidi i den grad slår et slag for lokale råvarer i sæson og ikke mindst mad lavet fra bunden. Heidi tager selv de æstetiske billeder, der pryder opskrifterne, som hun udvikler med en sund tilgang. Fx bruger hun fortrinsvis fuldkornsmel og sirup eller honning fremfor hvedemel og hvidt sukker.

Følg bloggen på diyfoodblog.com

 

 

Very Good FoodVery Good Food

Er du vild med enestående restauranter, og savner du inspiration til nye steder, så er Trine Lais blog bestemt et besøg værd. Trine har blogget i mere end syv år om sine restaurantbesøg, som hun vel at mærke selv betaler, og du vil kun kunne læse om de steder, som hun vil vende tilbage til. Du vil ikke blive mødt af anmeldelser, for da smag er forskellig, lægger Trine i stedet vægt at beskrive de elementer og oplevelser, som begejstrer hende.

Følg bloggen på verygoodfood.dk

 

 

I am a Food BlogI am a Food Blog

Stephanie Le hedder forfatteren bag den succesfulde madblog ’I am a Food Blog’, der startede på en udfordring fra manden, Mike. På bloggen ser man Stephanies kærlighed og hyldest til mad med opskrifter lige fra lemonader og desserter til salater og hovedretter som pizza med karamelliserede rejer eller grillede majs, som du aldrig har smagt dem før. Det er heller ingen tilfældighed, at bloggen er blevet kåret til ’Årest madblog 2014’ af madmagasinet SAVEUR.

Følg bloggen på iamafoodblog.com

 

 

beacauseBecauseitmatters

En klar holdning til smag og kvalitet ligger bag kreationerne af enhver servering her på bloggen. Mette, som driver bloggen, er vokset op på en selvforsynende går, hvor alt blev lavet fra bunden, og grøntsager var noget, man hentede ude i haven. Det afspejler sig i den grad i de kulinariske værker, hun tryller frem. Det æstetiske udtryk gengives til perfektion, når hendes kæreste Martin skyder billederne.

Følg bloggen på becauseitmatters.dk

 

 

A Tasty Love StoryA Tasty Love Story

Danske Josephine driver en engelsksproget blog, der skal inspirere alverdens kokke, uddannede som hjemmegjorte, til at være kreative i køkkenet og dele ud af deres kærlighed til mad. Josephines baggrund som bachelor i ernæring og sundhed afspejler sig i hendes sunde opskrifter og velvalgte ingredienser. Mottoet er alt med måde, så du vil ud over salater og sunde hovedretter også kunne finde is og cupcakes – kun af de bedste råvarer naturligvis.

Følg bloggen på atastylovestory.com

 

Love and lemonsLove and Lemons

Farverig, kreativ og vegetarvenlige opskrifter, det er, hvad du finder på Jeanine Donofrio og hendes mand Jack Mathews’ blog. De inspirerende opskrifter bærer præg af den kulinariske nysgerrighed og stærke personlighed, de begge besidder. De mest unikke opskrifter udvikles, når Jeanine og Jack tager udgangspunkt i det, de har i køleskabet fremfor at købe stort ind. Inspirationen får de fra lokale sæsonbetonede råvarer.

Følg bloggen på loveandlemons.com

 

 

The Chef’s WifeThe Chef's Wife

Hvordan det er at være kokkens kone og drive en sandwichbar i New York, det er hvad Angela Brown beretter om på sin madblog. I hele processen har Angela opdaget, hvor meget mad i virkeligheden inspirerer hende, og til hendes mange anekdoter har hun altid en særlig opskrift, der genfortæller historien vha. smag og udseende. Inspirationen får hun fra ældgamle kogebøger og det lokale madmarked, hvor kunsten er at begrænse sig.

Følg bloggen på the-chefs-wife.com

 

 

 

Kantinen-Foreningen_Kantine_Køkken-Eat_Your_GreensEat your greens

Sundt, budgetvenligt og overvejende vegetarisk, det er kodeordene bag denne blog drevet af madskribent og madblogger, Anjali Prasertong. Anjali blogger ved siden af sine masterstudier i nutrition, men inspirationen og lysten til at arbejde mad, fik hun først for syv år siden, da hun arbejdede som sproglærer i Japan. Siden er interessen blevet enorm, og Anjali elsker at gå i etniske købmandsbutikker for at finde fremmede råvarer og gå hjem og eksperimentere i køkkenet.

Følg bloggen på eatyrgreens.com

 

 

 

Kantinen-Foreningen_Kantine_Køkken-The_First-MessThe first mess

Når økologi ikke er til forhandling. Grøntsagsgartner og blogger, Laura Wright, er vegatar og lever og ånder for en sund jord. Hendes blog er spækket med de lækreste vegetarretter, lavet med en kreativitet sjældent set andre stedet. Hun er ikke bleg for at ytre sine holdninger til bæredygtighed og har en klar holdning om, at vi alle må tage små skridt mod en bedre verden. Og hvad er mere nærlæggende end at starte med det, vi putter i munden?

Følg bloggen på thefirstmess.com

 

 

 

Kantinen-Not_without_saltNot without salt

Salt, sødt og velsmagende. Det er ingredienserne til denne blog, der sidste år blev kåret til verdens bedste madblog af madmagasinet SAVEUR. Her deler Ashley Rodriguez, en amerikansk familiemor, sin interesse for god, simpel, og velsmagende mad – altid lavet efter sæson. Her forenes en ekstrem kærlighed for mad, fantastisk lækre billeder og små anekdoter fra hverdagen. Gå selv på opdagelse i universet, hvor smag er den vigtigste ingrediens på menukortet.

Følg bloggen på notwithoutsalt.com

 

 

 

Kantinen-Indian_SimmerIndianSimmer

Indiske Prerna Singh forener på sin blog hjertevarme minder fra hjemstavnen i Indien med spændende selvkomponerede opskrifter. Netop den indiske baggrund ligger til grund for bloggen, der tager indisk mad ned på et anskueligt niveau, uden at alt nødvendigvis går op i karry og stærk mad – indisk mad er meget mere end det. Prerna har desuden udgivet sin egen kogebog ”The Everything Indian Slow Cooker Cookbook”.

Følg bloggen på indiansimmer.com