Slåen

Slåenbusken er en tæt, grenet og tornet busk, der vokser i skovbryn, på klinter og strandvolde. Buskene får bær i oktober til november, hvor høsten derfor løber.  Høsten løber selvsagt nu på sidste vers, men hvis du er hurtig, kan du sagtens plukke bærrene og fryse dem ned. Slåenbær er bedst, når de har fået frost, hvorefter deres sure smag mildnes. Prøv fx. at koge sirup på bærrene og server den fx. til yoghurt, til retter med vildt eller til dressinger til vinterens grove salater.

Sukkerroe

Den hvide, kegleformede sukkerroe stammer fra beden og er dermed en rodfrugt. Roen har fået sit navn pga. sit høje sukkerindhold, hvoraf 90 % udvindes til hvidt sukker. Af samme grund er sukkerroen boostet med kulhydrater. Brug den som et alternativ til rødbede.

Knoldselleri

Knoldselleri har et højt indhold af stivelse og fibre, som gør, at den skal tilberedes grundigt. Knoldens grønne stængler kan med fordel bruges som smagsforstærker til supper og bouilloner, mens selve knolden kan fx. koges eller bages. De grove kostfibre gør knoldselleri mættende, og derudover er den rig på C- og K-vitaminer samt kalium.

Hvidkål

Vintertid er kåltid. Hvidkål er en frisk, dansk spise, som du måske mest af alt forbinder med en god gammeldags stuvning. Men faktisk kan hvidkål også sagtens spises rå i fx. coleslaw, eller du kan dampe eller svitse den og tilberede den som en salat eller som en god ballast i wok, da det mætter rigtigt godt. Hvidkål er rig på C-vitaminer, og faktisk er blot 150 gram nok til at dække vores daglige behov.

Jordskok

Jordskokken er en lille knold med en sød, nøddeagtig smag, og så er den et rigtigt godt alternativ til kartofler. Jordskokker kan spises rå, kogt eller bagt. Koger du dem, kan du med fordel sprøjte lidt citron i kogevandet for på den måde at undgå, at de blive brune. Jordskokken er særligt rig på C- og K-vitamin og indeholder desuden mineralerne kalium og fosfor.

Østershatte

Østershatten er en vintersvamp, som kan plukkes netop nu og gennem hele vinteren i frostfrie perioder. Den vokser bl.a. på stammer i naturen og bliver mellem 5 og 15 centimeter høj. Smagen af     rå østershatte er bitter, og derfor bør svampene altid tilberedes. Prøv fx. at stege dem i smør og server dem som tilbehør eller prøv at komme dem i en stuvning eller suppe. Svampene kan desuden fryses.